Velkommen til ny medarbejder

Velkommen til Merethe Sejer

Vi er glade for at kunne byde Merethe Sejer velkommen som ny medarbejder hos Bornholms Travselskab.

Merethe er kendt som en arbejdsom, engageret og løsningsorienteret kollega med blik for struktur og overblik. Hun har solid erfaring med projektledelse og har en god økonomisk forståelse, samtidig med at hun er vant til at have mange bolde i luften. Kvaliteter, der vil styrke både banen og kontoret.

Hun skal varetage driftsopgaver, hjælpe med renoveringsprojekter og vedligehold, og være en del af arbejdet med nye tiltag, arrangementer og events på løbsdagene.

Vi glæder os til samarbejdet og håber, at alle vil tage rigtig godt imod hende.