Kurt Pedersen

På det lille landmandssted ”Hjortshøj” allerøverst på bakken udenfor Østerlars holder 64-årige Kurt Pedersen til med sine otte travheste – seks hopper og to vallakker. Hestene går ude på store folde 
med udsigt over marker og skov, og her er der gang i den. Det mærker man straks, vi parkerer bilen.

• Der er altid nok at lave, smiler Kurt, mens han har gang i lidt forskelligt. Men det er jo det, jeg trives med.

Her om eftermiddagen har han som regel “fri”, for træningen foregår tidligt om morgenen.

• Det er nemmest sådan, forklarer han med et grin. Mine heste er ikke altid lige nemme at fange på folden, så jeg står gerne op, før de helt har besluttet sig for at stikke af.

Indimellem får Kurt besøg af Lene Drongesen, en god veninde fra Sjælland, som med sin dyrlægeerfaring bidrager til, at hestene holdes i fin form. Sammen udgør de et solidt makkerpar omkring stalden.

Frøns Hjortshøj – staldens stjerne

Der er ingen tvivl om, hvem der trækker de største smil frem hos Kurt. Det gør Frøns Hjortshøj (ENS Snapshot), den otteårige vallak, som igen i år har haft en sæson ud over det sædvanlige. Han har hentet otte sejre og topper indtjeningslisten på Bornholm med flotte 73.000 kroner i år og en samlet indtjening på 272.000 kroner – alt sammen tjent på Bornholm.

Frøns Hjortshøj er en hest ud over det sædvanlige – en klog og ærlig type, der altid giver, hvad han har. Han har vandret støt og sikkert op gennem klasserne på Bornholm, fra 0-klassen og hele vejen 
op til hurtigklassen, og senest kronet succesen med sejr i den prestigefyldte Golden League Finale.
Af større meritter skal nævnes vinder af Rose og Calles Cup i 2022 og 2025, samt en flot 2. plads i 2024. Han har vundet det flotte løb Erling Rügge Memorial både i 2023 og 2024. 

Igennem karrieren har både Mads Petersen og især Niels Kristian Hansen siddet bag linerne, men senest har kusken Kim Mortensen vist fornem forståelse for vallakken. De to har nu taget to sejre i 
træk, og det er tydeligt, at Frøns stortrives under Kims erfarne hånd.

- Frøns har virkelig gjort det flot og imponerer mig igen og igen, siger Kurt. Han er en hest, der betyder meget – både for ham selv og for hans oppassere.

Her skal især lyde en ros til Maj-Britt Madsen, 51 år, som i mange år har taget hånd om utallige dygtige væddeløbere hos Stald Skipper, men som de sidste fire sæsoner har haft ansvaret for Frøns 
Hjortshøj på væddeløbsdagene. Sammen med hende står Alina Kjær, 11 år, som mange kender fra ponysporten – en efterhånden erfaren og engageret travpige, der følger Frøns med stor begejstring.
Og så er det i høj grad Lenes fortjeneste, at Frøns er så fin, som han er. Lene er en mangeårig hesteejer og travpige fra Lunden/Skovbo, der igennem årene har haft fingrene i et utal af travheste –
både ved bedækninger, insemineringer og behandlinger. Hun har behandlet ham både i ryggen og i begge bagknæ, og hun følger ham tæt – ikke bare live på løbsdagene, men også bagefter, når hun 
ser videoerne igennem for at spotte selv de mindste skævheder. Hun har et skarpt øje for, hvor hestene har ondt, og tænder er hendes særlige speciale.

Lene har desuden et helt særligt varmt hjerte for Frøns, for det var i sin tid hende, der skaffede moderen Venus Williams til Kurt. Venus, med den fornemme afstamning efter Pine Chip og en blodlinje, der går langt tilbage i den danske travhistorie, blev starten på noget ganske særligt. Lene kalder stadig Frøns for sit "gudbarn" – og det siger egentlig det hele.

Det er ikke kun på Bornholm, at man har fået øje på Frøns Hjortshøj. Flere købere har vist interesse for vallakkens styrke, men Kurt har indtil videre valgt at beholde ham. Han ved, at en hest som 
Frøns næppe kommer igen, og beslutningen om at lade ham blive på bakken føles helt rigtig.
– Jeg vægter oplevelserne langt højere end pengene, siger Kurt. – Det er jo det her, der giver mening for mig.

Allerede som åring kunne Kurt se, at der var noget særligt ved Frøns Hjortshøj. Han havde det helt rigtige udtryk – vågen, men rolig – og et gåpåmod, der gjorde ham let at arbejde med fra første dag.
I dag bliver han som regel trænet hver 3. dag tidligt om morgenen, når duggen stadig ligger på marken. Kurt kører de få kilometer til træningsbanen tæt ved travbanen, hvor Frøns tydeligt nyder 
at komme ud. Han elsker at arbejde og give sig fuldt ud, men han nyder næsten lige så meget de lange skridtture før og efter træningen, hvor han bare går og kigger mod skoven.

- Hjemme i stalden er han en forholdsvis nem hest at have med at gøre – rolig og samarbejdsvillig – og før start tager han det hele med stoisk ro. Men når han så ser den blå traktor på banen, så sker der noget. Det er som at tænde for en kontakt, siger Kurt. Så ved 
man, at Frøns er klar! Omvendt er det heller ikke til at vide, hvad det er, der nager ham de få starter på en sæson, hvor han kan have en offday. Der er ikke noget forud eller op til starten, der indikerer, at i dag bliver det knap så godt. Men indimellem gider han bare ikke, siger Kurt med et lille smil.

I folden her på Hjortshøj har Frøns sin faste makker Hazard Hjortshøj (Quid Pro Quo), og de to følges tæt som et gammelt ægtepar. Hazard er overbevist om, at han er mindst lige så dygtig som 
sin staldkammerat, og han viser sig også fermt frem på folden – men han har endnu ikke Frøns’ kvaliteter. Kurt smiler, når talen falder på Hazard. Den nu seksårige vallak er resultatet af Kurts 
store tålmodighed og rolige tilgang til arbejdet med hestene. Vejen til væddeløbsbanen har været lang for Hazard, men først nu som seksårig begynder han for alvor at finde melodien – delvist, som 
Kurt selv siger. I forrige start sejrede han på flot vis, for blot at blæse afsted i vild galop i den næste, hvor regnen silede ned over banen.
Kurt har igen måttet trække på sin enorme tålmodighed. Han har været lidt rundt omkring med Hazard for at få hjælp til at finde årsagen til problemerne – fra Ulrik Christoffersen til Faxe 
Dyrlægerne og Helsingborg Dyrehospital. 

• Undervejs viste det sig, at den ene testikel sad oppe, så voksede han pludselig kraftigt, og så kom der ondt i ryggen. Han galopperede bare – og ofte på de mest tilfældige steder på banen, uden nogen tydelig forklaring. Nu er han dog så tæt på i orden, som han kan være, og der venter Hazard en spændende fremtid, siger Kurt Pedersen.

Hazard viste i hvert fald også top humør ved vores besøg på bakken i Østerlars.

Efter drengene i stalden er blevet omtalt, er det nu tid til de skrappe maddammer. En af dem er fireårige Karla Hjortshøj (Russell Hill), en skøn traver, der heller ikke helt har fået det til at fungere 
endnu. Hun har været igennem en lang vokseperiode og har flere gange været tæt på at være startklar.

– Hende tror jeg meget på, smiler Kurt. Hun er søster til Frøns og Gandhi Hjortshøj, som vi også kender fra banen, men langt mere robust og stærk end sin søster. Hun har også en bedre indstilling.

For nuværende bliver hun blot jogget for at blive holdt i gang, mens Kurt tålmodigt venter på, at hun vokser helt på plads – for potentialet, det er der ingen tvivl om, at hun har.

En anden af staldenes damer er Gandhi Hjortshøj (Russell Hill), en hoppe der i blot 38 starter har sejret hele 10 gange. En virkelig lækker model, som gennem tre flotte sæsoner har været blandt de mest stabile heste i stalden.

Men i år er rytmen forsvundet helt. 

• Hun var dårlig allerede på første løbsdag og blev efterfølgende behandlet. Siden har hun haft uheldige startspor og flere gange tydeligt vist, at hun simpelthen ikke gider, hvis hun skal 
  ligge nede bagved, fortæller Kurt selvfølgelig lidt ærgerlig. Hun har faktisk stoppet karrieren, sukker Kurt, og overvejer samtidig, om hun skal have chancen som avlshoppe.Det samme kan siges om Go On Hjortshøj (Calvin Capar). Hendes skade i bagknæet ser desværre langvarig ud og Kurt vil egentlig godt sælge hende som hyggehest hvis nogle kan bruge hende.

Den store hoppe Keep On Hjortshøj (Russell Hill) bærer på en lidt følsom historie. Hendes mor, Nicole Kidman, var en virkelig dygtig væddeløber i regi Kurt Pedersen, men fødslen i 2021 gik helt 
galt. Føllet lå forkert og var meget stort. Snuden på føllet kunne ses i mere end fire en halv time, og til sidst måtte Nicole aflives for at få Keep On ud.

• Heldigvis lykkedes det at malke Nicole for den livsvigtige råmælk, og derefter ventede der os nogle hårde måneder. Det lille, eller rettere sagt store føl stod uden mor og skulle hjælpes til at få mad mange gange i døgnet. Det blev en intens periode, hvor både vilje og 
  tålmodighed blev sat på prøve, smiler Kurt.

Keep On er i dag en stor og kraftig hoppe, men endnu har vi til gode at se hendes talent for væddeløb. Alligevel har hun fået en særlig plads hos Kurt, der føler lidt ekstra for hende og han har 
valgt at give hende den tid der skal tid for at hun kan blive klar. Hun minder ham hver dag om, at nogle heste ikke nødvendigvis skal måles på præmier og sejre – men på den historie, de bærer med 
sig

Den næstyngste i flokken er den veludseende Madame Hjortshøj (Stand And Deliver) på to år. Hun har i et stykke tid trænet med de andre toårige heste inde på Bornholms Brand Park hver søndag, 
hvor hun langsomt finder rytmen og tager nye skridt uge for uge.

Kurt træner hende stille og roligt uden at forhaste noget, men han håber, at hun måske kan være klar til start engang midt på sommeren. Madame er den, der skal skabe lidt nyt liv i stalden – et frisk 
pust og måske næste generation i rækken af Hjortshøj-heste.

Sidst, men ikke mindst, er der staldenes yngste medlem – Olga Hjortshøj (Luckycharm Hanover), føllet fra i sommer. Allerede nu viser lillesøsteren til Frøns sig som en tillidsfuld og særdeles 
tiltalende lille hoppe, der nysgerrigt følger med i alt, hvad der sker omkring hende. Kurt smiler, når han taler om Olga. Hun repræsenterer fremtiden i stalden og minder ham om, hvorfor han stadig står tidligt op hver morgen. 

Når snakken falder på fremtiden, trækker Kurt lidt på smilebåndet. Han ser lyst på både hestene og tiden, der ligger foran ham. Med et solidt hold i stalden og nye talenter på vej er der fortsat masser 
af motivation at hente.
Derudover har Kurt også deletjansen som banemand på Bornholms Brand Park, hvor han med sin rolige tilgang og sans for detaljer sørger for, at både træningsbanen og væddeløbsbanen altid er 
præpareret bedst muligt. Han ved, hvor vigtigt det er, at underlaget er skånsomt for hestenes ben – og den opgave tager han alvorligt.

Travpension er ikke noget, der fylder i hans tanker – tværtimod. Så længe helbredet, lysten og hestene er der, bliver Kurt ved.