Jan Dahl nyt Æresmedlem

Jan Dahl hædret efter mangeårig indsats

Bornholms Travselskab arbejder for at skabe de bedste rammer for travsporten på Bornholm – ikke mindst takket være vores mange engagerede frivillige.

Bestyrelsen ønsker at hædre en person, der gennem mange år har ydet en helt særlig indsats, og indstiller derfor Jan Dahl som æresmedlem.

Jan blev valgt ind i Travselskabets bestyrelse for 40 år siden i året 1986, så kom ikke og sige, at Jan ikke har en vis erfaring i bestyrelsesarbejdet. Jan har i mange år beklædt posten som kasserer, hvilket er helt naturligt med Jans flair for tal og økonomi.

Travselskabet har dermed i mange år nydt godt af Jans interesse for samt viden og erfaring om selskabets økonomi. Jan gransker tallene ned i detaljerne på sin egen stilfærdige og rolige måde. Uden at overdrive, så har Jan demonstreret dette på adskillige generalforsamlinger gennem mange år.

Hans engagement rækker langt ud over bestyrelseslokalet, hvor han altid er klar til at hjælpe, uanset opgaven.

Stort tillykke til Jan Dahl med titlen som æresmedlem i Bornholms Travselskab.