Frank Mikkelsen

På en skøn gård lidt uden for Svaneke hører Frank Mikkelsen til – snart 67 år gammel, mangeårig travtræner og en af dem, der har sat et tydeligt aftryk på sporten gennem årtier. Passionen for 
hestene har altid været der, og det er ikke tilfældigt. Frank er nemlig født ind i travsporten gennem sin far, Niels Mikkelsen, en af Bornholms store profiler.
Travsporten har altid betydet uendeligt meget for Mikkelsen-familien på forældrenes Klintebygård i Ibsker og der blev skabt et stort sammenhold med Niels og mor Annalise som samlingspunkt for 
både hestene og familien. Familien Mikkelsen har haft en kæmpe betydning for travsporten på Bornholm – og Frank er i dag en vigtig del af det kapitel. Han blev i sin tid den første professionelle 
travtræner på øen (1992) og har siden opbygget et ry for både faglig dygtighed og en stærk staldkultur, der har præget sporten lokalt gennem årtier.

Hvor der før stod op til 30 heste i stalden, er der i dag 11 væddeløbere tilbage plus følhopper og 
ungheste. Det er ikke fordi passionen er blevet mindre – men fordi tiden sætter sit præg, og kræfterne skal fordeles anderledes.

- Jeg er stadig glad for at stå op hver morgen og ordne heste, hvis ikke jeg var det, så var jeg stoppet for længst, siger Frank med et smil, mens han strigler Bonny Boy.

Arbejdet gør han for det meste alene. Hverdagene er stille, men rytmen i stalden er den samme, som den har været hele livet – fodring, træning, pasning, gentagelserne der bliver ved at give mening. Tina giver dog en stor hånd med, især når de ældre heste skal have deres ture i sandgruben. Frank har fået nyt knæ og sandet udfordrer ham, så Tina er ikke bleg for at give en hjælpende hånd.

Træningsfaciliteterne er en vigtig del af hverdagen og består af en rundbane på 800 meter, der strækker sig endnu længere mod Svaneke i bakket terræn, en sandgrube og en ligeud bane på 600 
meter. Her bliver både ungheste og rutinerede travere holdt i form, og selvom anlægget ikke er det største, er det effektivt – præcis som Frank kan lide det.
Denne dag, hvor vi besøger ham, er hans kone Tina ved hans side, og giver en hånd med og de deler både arbejdet og kærligheden til hestene

Bonny Boy og Diamondwind holder staldens faner højt

Selvom Frank i dag har færre heste i stalden, er kvaliteten bestemt intakt. To af de mest markante profiler, han har på hånden, er Bonny Boy (Kiss Francais) og Diamondwind (Wishing Stone) – begge i absolut topform op mod dette års Bornholmsmesterskab.

Lene og Egon Jensens Bonny Boy er veteranen i flokken. 11 år gammel, men stadig med gnisten i behold og formen helt i top. Han kom til Bornholm i starten af 2022 efter 5 år hos stortræner 
Conrad Lugauer på Jägersro, og på trods af sin alder bliver han bare ved med at levere. Bornholmsmesterskabet er ikke nyt terræn for ham – han har været med to gange tidligere og løbet sig til både en anden- og en tredjeplads. I år jagter han endnu engang toppen af podiet. Han har for bare 10 dage siden vundet Bornholmsmesterskabet i monte, så det er med stor spænding at stalden ser frem mod denne start. 

Diamondwind er kun et år yngre, og kan blære sig med flotte storløbssejre. Som treåring vandt han først det største løb i Danmark, Dansk Trav Kriterium, og fulgte hurtigt op med sejr i Grand Circle 
3-års Championatet – endda foran den senere Derbyvinder Dumbo. Men allergiproblemer satte en stopper for hans videre karriere i regi Untersteiner. Det åbnede dørene for, at Lene og Egon Jensen 
kunne hente den dejlige Wishing Stone-vallak til Bornholm i 2020, og året efter overgik han til den mangeårige og trofaste ”Stald Golden Nugget”, der siden har haft mange glæder med vallakken. 

Nu er allergien fortid, Diamondwind trives året rundt, og han har allerede tre starter i Bornholmsmesterskabet bag sig – med en fjerdeplads som bedste resultat. Fem gange har han 
forsøgt at kvalificere sig, og tirsdag kan start nummer fire i øens største løb blive en realitet.

Det, Bonny Boy og Diamondwind har til fælles, er deres imponerende fysik. Begge er bygget til sporten og trives med det hårde arbejde, og det er en af grundene til, at de fortsat kan være med helt 
fremme i toppen trods alderen.

Frank fortæller:

• Bonny har aldrig været skadet eller fået nogen form for behandling i kroppen, siden han kom til os. Han er simpelthen bare en sund og stærk hest, der trives allerbedst, når han kan 
  gå sine ture i sandgruben, når først sæsonen er i gang. Som jeg læser det er der 4 heste der kan vinde Bornholmsmesterskabet og Bonny Boy er én af dem. Det kræver nok at han vinder indledende, for også at vinde finalen.

Bonny Boy kan blive den blot anden hest i Bornholms travsportshistorie der kan vinde Bornholmsmesterskabet i båd trav og monté indenfor samme sæson. Den eneste der har gjort det 
tidligere er Crown Maker (Alf Palema) tilbage i 2007. 

Om Diamondwind siger Frank: 

- Han er også en rigtig lækker hest. Han er lynhurtig fra start, og hvis Jonas får det prikket helt perfekt, kan han måske gå i spids i prøven. Men skal han gøre arbejdet selv ude fra dødens, får han det svært. Han gik rigtig godt ved sejren sidst og Jonas havde nærmest svært 
ved at stoppe ham efter mål. Han er en typisk outsider. 

Ungheste på vej

Foruden de to mesterskabsheste starter Frank yderligere fire heste på tirsdag, hvoraf en af dem er noget helt særligt for ham og Tina – parrets eget opdræt, Lau Silk (Winners Wine). Den unge hest 
skal ud at starte for allerførste gang, og forventningerne er forsigtige, men håbefulde. Efter et godkendt prøveløb på en 24-tid får Lau Silk nu sin debut. 
Frank fortæller: 

• Jeg føler at der er mere fart i ham, end han viste mig i prøveløbet. Han skal selvfølgelig lære meget endnu, men jeg håber at han går et godt løb.

Der er også to nye heste i stalden, som for første gang skal luftes på den bornholmske oval. Det er Team Bornholm Nu og Stald Bornholm Nu, der har hentet to spændende hopper fra Jylland – den 
3-årige Lilivia (Wishing Stone) og den 6-årige Jujutsu Sisu (Django Riff). Begge er med i transporten til banen på tirsdag, og forventningerne er især præget af nysgerrighed.

• Lilivia har været med på banen og finder fint rundt. Vi har meldt i snorestart, så hun kan få et roligt første møde med den bornholmske oval. Det handler først og fremmest om, at hun får en god oplevelse, siger han og tilføjer med et grin:

Hun er samtidig nok det sødeste Wishing Stone-afkom, jeg har haft i hænderne – og det siger ikke så lidt, for de kan ellers godt have nogle dumme unoder.

Jujutsu Sisu har noget mere erfaring inden for seletøjet, men det er indtil nu kun blevet til en enkelt sejr i karrieren. Måske kan den bornholmske luft give hende et frisk pust og nyt humør. 

Mange har nok ikke glemt den herlige lille hoppe She’s My Baby og hun er mor til den skønne Karl Silk (Helpisontheway) der endnu har sin debut på væddeløbsbanen til gode. 

- Han er faktisk prøveløbsklar, men han mangler mere fart, så han får den tid der skal til, siger Frank.

En karriere fyldt med minder og store oplevelser

Når talen falder på de største øjeblikke i karrieren, behøver Frank ikke betænke sig længe. Svaret kommer prompte: 1989 og verdensmesterskabet i USA. Dengang var han Danmarks mest vindende amatørkusk og fik dermed muligheden for at repræsentere landet på den helt store scene. Turen gik til New York og Chicago og videre til Montreal og Quebec i Canada– 14 dage fyldt med oplevelser, som stadig står klart for ham.

• Jeg var afsted sammen med min lillebror John, og senere kom min mor også derover sammen med blandt andre Charlotte Berg og Jon Erik Mortensen. Det var virkelig en sjov og spændende tur, fortæller Frank. Det at få lov at køre på museumsbanen ”Goshen” i New 
  York og besøge nogle af de største stutterier i verden – det glemmer jeg aldrig. Det var en oplevelse for livet, siger Frank Mikkelsen.

Frank glemmer heller aldrig – og han markerer det tydeligt med fingrene - at han var 10 cm fra at kvalificere Ellen K (Desert Night) til det svenske hoppederby. En hoppe der i øvrigt startede mest 
på den anden side af Østersøen, men når hun startede på Bornholms Travbane var det succes hver gang. Hun og Frank startede 8 gange på øen og vandt samtlige gange, deriblandt også alle årgangsløb der var på programmet.

Af andre store oplevelser nævner Frank sejren i Kriterium Consolation med Kenn Christoffersens Rap Kroggård. 

Gennem sine mange aktive år har Frank haft utallige gode heste i hænderne – blandt andre Bobby Hallegård, Charons Diavolo, Wild Jessie, Max Brogård, Lady Bond, Kom O’Malley, Tasja 
Hallegård og Goldie Will. Med over 1.500 sejre i karrieren kunne rækken af navne dog blive næsten uendelig.

Det er fællesskabet der bærer sporten

Selvom travsporten ofte handler om fart og resultater, er det fællesskabet omkring den, der fylder mest for Frank og Tina i dag. De lægger ikke skjul på, hvor taknemmelige de er for de mange 
frivillige, der hjælper i stalden på løbsdage. Bente Finne har været fast støtte i årevis, og med et rigtig godt tag på de lidt mere besværlige heste. Ane Nørbo er en kæmpe hjælp på løbsdagene. 
Sønnen Jonas og svigerdatteren Camilla, døtrene Simone og Therese og børnebørnene gør at det i høj grad stadig er en familieaffære.

• Vi sætter virkelig pris på, at vi ikke længere starter helt så mange heste som tidligere, siger Tina. Det giver en anden ro på løbsdagene. Nu kan børnebørnene løbe op og ned ad rampen på hestetransporten, eller gå ned og få sig en is og der er tid til at sætte sig, drikke en kop kaffe og hygge sig lidt før og under løbene.

Det er netop det samvær og den hjælpende hånd fra både familie og trofaste venner, der gør travdagene til noget særligt for parret – og som får dem til at glæde sig til hver eneste tur på banen, 
uanset resultatet.

Når Frank ser tilbage på de mange år i sporten, er det ikke kun de store sejre og oplevelser på travbanerne der står stærkest. Det er også – og måske især – fællesskabet omkring anpartsstaldene.

• Det har altid været noget af det sjoveste – at have flere at dele glæderne med, fortæller han. Da vi startede med Stald 3740 tilbage i start 90’erne, var mange af dem helt nye folk, der aldrig havde sat deres ben på en travbane før. Det var fantastisk at se, hvordan de blev fanget af sporten, og det samme oplever vi nu med Stald Bornholm.nu, hvor Bjarne Hansen er virkelig dygtig til at få nye mennesker ind.

På vej mod et roligere travliv

Efter et helt liv i sporten er Frank Mikkelsen begyndt at trappe ned. Der er færre heste i stalden, mere tid til familien og plads til de små pauser i hverdagen. Men hvad fremtiden bringer, er stadig 
uvist. Om sønnen Jonas en dag overtager stalden, er ikke til at sige. Interessen for sporten er der bestemt, men de mange regler, bøder og administrative byrder, der efterhånden fylder mere og mere 
i travsporten, lægger en skygge over glæden ved det hele og gør det svært for de unge at se en fremtid i sporten på samme måde, som tidligere generationer har gjort det.

Og hvad med tiden som pensionist når den dag kommer– skal den bruges på golfbanen, som så mange andre ender med? Frank bryder ud i latter:

- Nej, det skal være minigolf så – sidst vi spillede var jeg jo helt suveræn, siger han med et glimt i øjet.