For 20 år siden blev der vist en imponerende præstation, da Stald Like’s Fifty-Fifty, med John Mikkelsen som kusk, vandt
For 20 år siden blev der vist en imponerende præstation, da Stald
Like’s Fifty-Fifty, med John Mikkelsen som kusk, vandt
Bornholmsmesterskabet i trav i 2004. Trods placeret udvendig på
løbets favorit, BM-vinderen fra 2002, Bobby Hallegård, blev det
alligevel til en BM-sejr for den seje sorte vallak.
Den forsvarende BM-mester fra året før, Alf Høgh, galopperede
første gang op til starten, og senere igen, så var den dag
”ødelagt”. Bobby Hallegård tog spidsen, og virkede hidsig, og var
nok ikke helt på toppen denne dag. Fifty-Fifty trykkede og
trykkede, og kom i spids, mens den gode Bobby faldt fra.
På andenpladsen efter Fifty-Fifty og John Mikkelsen kom Bine
Scotch i et sent, måske for sent, angreb, kusk var her træner
Flemming Jensen, mens Dustin Score og John Gommans klarede
tredjepladsen.
Det var John Mikkelsen 5. Sejr i Bornholmsmesterskabet.
V5-omsætningen blev flotte 185.000 kr., mens totalomsætningen
også var fin med mere end 640.000 kroner i banens
totalisatorboder.
Præmierækken BM 2004: 1. Fifty-Fifty/John Mikkelsen, 20,4a – 2.
Bine Scotch/Flemming Jensen, 20,7 – 3. Dustin Score/John
Gommans, 20,9 – 4. Cupido/Carsten Andersson – 5. Bobby
Hallegård/Frank Mikkelsen.
John Mikkelsen-festival med fire sejre
Dagens øvrige vinderekvipager på BM-dagen var:
Chili Kroggård/Bjarke Haagensen – Floyd Nordhøj/John Mikkelsen
– Ice Cube/John Mikkelsen – Hansen/Stefan Lind-Holm – Dubbi
Frisco/Frank Mikkelsen – Amos Elholm/Stefan Lind-Holm –
Elektra S L/Flemming Jensen – Hero Solo/Stefan Lind-Holm –
Glenfiddich/Flemming Jensen og Jet Onion/John Mikkelsen.
Der var således hele fire sejre til John Mikkelsen denne dag samt
to til Flemming Jensen og Stefan Lind-Holm. Banen havde denne
dag også besøg af den svenske topkusk Peter Untersteiner, der
opnåede tre trioplaceringer.
Fifty-Fifty vandt på flere baner
BM-vinderen Fifty-Fifty var faldet efter Erling Rügges smukke
Hoppederbyvinder, Lady, og opdrættet af hans hustru Margit
Dinesen.
Fifty-Fifty blev i det meste af sin karriere kørt af sin medejer Kenn
Christoffersen. Den vandt i alt 15 sejre, og fik hele 23
andenpladser. Præmiesummen lød på 176.000 kr. Den startede
mest på Bornholm, men vandt også sejre på Jägersro-banen, i
Lunden og på Nykøbing-banen.
Fifty blev aldrig sig selv igen
Kenn Christoffersen fra Stald Like fortæller om Fifty-Fiftty.
-Vi lejede jo Erling Rügges Derbyhoppevinder Lady til at få nogle
afkom fra den velafstammede hoppe mod Rügge kom til at stå
som opdrætter, mindes Kenn Christoffersen.
Lady, den flotte Copperfield-hoppe, og med en af ”Danmarks
bedste afstamninger”. Mormor er Napalm, Danmarks bedste
travhoppe i en periode, og mor er Duvil, Derbyvinder!
-De første år var Peter Stenaa fra Dansk Hestevæddeløb medejer
i form af en halvpart på afkommet efter Lady og Speedy Crownhingsten Meadowbranch Crown, og det var ham, der fandt på
navnet Fifty-Fifty. Senere blev Stald Like eneejer.
-Fifty-Fifty var generelt ikke særlig hurtig fra start, og måtte ude i
sporene selv for at gøre grovarbejdet, husker Kenn
Christoffersen.
-Senere brækkede han hovbenet, og stod længe i en sygeboks.
Han blev aldrig helt den samme hest bagefter. John Mikkelsen
blev sat på som kusk ved Bornholmsmesterskabet i 2004, da Kenn
Christoffersen var sygemeldt på det tidspunkt. Ellers var han
normal kusk på Fifty-Fifty.
Mest vindende heste 2004
Fifty-Fifty sluttede som nummer fem blandt de heste, der indløb
den største præmiesum i sæson 2004. Beløbet var 33.750 kr., og
det blev til fem sejre og fire andenpladser i 11 starter på
Bornholms Brand Park.
Øverst var Gnisten Steensgård med 45.300 kr. og 11 sejre. Lige
efter fulgte Amos Elholm med 44.500 og syv sejre i 12 starter.
Dernæst fulgte Bobby Hallegård og Ice Cube, sidstnævnte også
med flotte 11 årssejre, og Hertha og Alfred Sørensens 3-årige
hest blev endvidere udnævnt til Årets Hest.
De sidste navne på Top 10-listen hos hestene var Elektra S L, Emil
Brandstrup, Holm Blixten, Elton John og Dustin Score.
Kuskenes Top 10
Imponerende statistik for championatsvinder Stefan Lind-Holm
med 53 sejre i 159 starter!
Frank Mikkelsen derefter med ligeledes flotte 44 sejre i 165
starter. Sidste navn i toptrioen var BM-vinder John Mikkelsen
med 26 sejre i 107 starter.
Et spring ned til nummer fire og fem i kuskestriden med
henholdsvis Ole Møller og Henriette Jensen med 10 og otte sejre.
De sidste fem navne i kusketoppen i 2004 var Aage Munk,
Michael Dahl Pedersen, Ole Bager, Betina Lund og Tonni
Mogensen.
Årgangsvinderne
Først Hoppemesterskabet hvor Henriette Jensen vandt efter
perfekt kørt løb med Jørn Sonne Hansens Do It Perfect.
John Mikkelsen vandt også 3-årsmesterskabet med Ice Cube, en
af sæsonens dominerende heste.
4-årsmesterskabet endte overraskende hos Charlotte Berg bag
hendes, og datterens egen hest, Herculine, hvilket skete få dage
efter at samme kusk havde vundet på Charlottenlund Travbane
med Greatful Kiss. En god uge for stalden.
Endelig blev årets 5-årsmesterskab vundet af Gnisten Steensgård
og Henriette Jensen, der var ejet af hendes søn Emil Lind-Holm og
Simon Stender. Hesten gentog således sejren i 4-årsmesterskabet
året før, og den vandt 25 sejre i 66 starter i dens korte karriere.
Af Kenn Erik Bech