Bornholms Brand Park

Mobile navigation

Ordbog

Ordbog
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter

Amatørkusk: En person, der har travsport som hobby og derfor ikke må modtage betaling for sit arbejde med heste.

Champion: Den, der på landsplan eller på den respektive bane bliver årets oftest sejrende i de forskellige kategorier.

Derby: Det fornemmeste løb for fireårige danskfødte heste. Løbet er blevet afholdt uafbrudt siden 1898.

Diskvalifikation: Udelukkelse fra præmierækken på grund af en forseelse.

Dødens spor: Det udvendige spor ved siden af den førende hest.

Dødt løb: Når to eller flere heste når i mål helt samtidig, så rækkefølgen ikke kan adskilles.

Dødvægt: Små blylodder i rytterens saddelunderlag og bruges i montéløb.

Ekvipage: Kombinationen af hest, sulky og kusk.

Felt: Samtlige heste startende i et løb.

Føl: Heste under et år.

Heatløb: Består af op til tre heat kørt på samme dag. Alle heat er samme distance med samme kuske og heste.
I tredje heat mødes vinder af første og andet heat, mens der kun køres to heat, hvis samme hest vinder begge heat.

Hestenes navne: Alle heste i en årgang har det samme forbogstav.
Ved hvert årsskifte bliver hestene et år ældre, og derfor inddrages et nyt bogstav til den nye årgang.

I 2012 ser det således ud:

·         UVW-årgangen er et år gamle

·         T-årgangen er to år gamle

·         S-årgangen er tre år gamle

·         R-årgangen er fire år gamle

·         Bogstavet Q bruges ikke

Hingst: Hest af hankøn.

Hoppe: Hest af hunkøn.

Hovedlag: Hovedhætte med øre- og øjenafskærmning, så hesten kun kan se lige frem.

Jockey: Professionel hjælpetræner og kusk, ansat hos en professionel træner.

Licens: Tilladelse til at deltage i travløb. Der findes trænerlicens, jockeylicens, amatørlicens og montélicens.

Ligge i ryg: Når hesten lægger sig i læ af den foranliggende ekvipage.

Master: Den ekvipage, der ved linjestart angiver startlinjen.

Nummerskilt: Viser hestens nummer i et bestemt løb.

Omløb: Sker, når en ureglementeret hændelse har betydning for løbets afvikling og deltagernes sikkerhed, og dommerne vurderer, at løbet må løbes om.

Omstart: En ureglementeret start medfører omstart.

Pulle: En ivrig hest, der bruger for mange kræfter for at komme frem.

Professionel kusk: En kusk, der får betaling for at træne og køre travheste.

Spids: Den førende hests position.

Trængning: Når en hest ændrer spor på en sådan måde, at den derved generer én eller flere andre løbsdeltagere ved at trænge de pågældende ud af deres spor.

Vallak: En kastreret hingst.

Vinderhullet:Fordelagtig position bag den førende hest.

Volter: Når hestene løber rundt i små cirkler.

Væddeløbsmæssig stand: Hestens fysiske stand, der lever op til gældende standarder.

Totalisator: Sikrer, at alle indsatser, der bliver gjort i et væddeløb, bliver talt sammen og fordelt mellem de personer, der har spillet.

Totalisatorrækken: De første placeringer i et løb, der betyder, at spillerne har mulighed for at få gevinst i totalisatoren, oftest de tre første i mål.

Bornholmsbrand Danske Spil Logo Travfotobornholm Rønne Revision.4

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk og herunder bornholmsbrandpark.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken.

Læs mere