Bornholms Travselskab arrangerer en helt særlig oplevelse for alle vores sponsorer. Her får I mulighed for ”eje” en travhest hele sommeren. Hver sponsor får tildelt en af banens herlige travere, som I kan følge hele sommeren i dens færd og kamp for at bringe hæder og ære til jeres virksomhed. Hvis det er jeres firmas hest, der vinder flest sejre, modtager I som vinder en præmie, der består af et firmaarrangement på travbanen for 10 personer.
Regler for Firmaets Hest:
Konkurrencen løber i perioden 10. maj til 10. august 2021. Det firma, hvis hest har flest sejre vinder. Har en eller flere heste lige mange 1. pladser er det antal 2. pladser, er disse også lige, er det 3. pladser der gælder. Står de stadigvæk lige er det hesten der har tjent flest penge i perioden.
Der vil blive sendt en stilling af Firmaets Hest i løbet af perioden. Denne liste vil blive opdateret ca. en gang om ugen og vil blive lagt på vores hjemmeside.
Præmien
Præmien er for 10 personer. Frokost inkl. drikkevarer i caféen, gratis entré, baneprogram og spillekupon. Det er muligt at benytte præmien i sæsonen 2021.
Reserveheste
Hvis éns tildelte hest bliver skadet i hele perioden eller skal bruges som følhoppe, vil du blive tildelt en reservehest og et nyt diplom for denne hest. Dette har vi gjort for at alle kan deltage og have en reel chance.
Vinderen findes og offentliggøres efter løbsdagen den 10. august 2021 direkte til vinderen.
Du kan se hvilke firmaer der er med og hvilken hest de har fået samt hvem der fører i Firmaets Hest 2021 her
År: | Firma: | Hest: |
2018 | Fiskeforretning Laksen | Bellwood |
2019 | Bornholm.Nu | Corner Tiki |
2020 | Hotel Herold | Nick Sisu |
2021 | PL Entreprise | No Faith (S) |