Søren Kure Mortensen og Line Nøttrup

Søren Kure Mortensen og Line Nøttrup

Redaktionen har denne gang besøgt Søren Kure Mortensen og Line Nøttrup der bor på en ejendom, bare en spytklat fra Midtbornholms Rideklub. Det første, der møder os når vi triller ned ad privatvejen, er den over 1000 meter lange nyanlagte træningsbane, der strækker sig ned langs marken mod genboen. 

Travhestene har optimale forhold her, og inde i stalden – en tidligere hønsestald, hvor murstensgulvet ligger smukt under hovene – står hestene og gumler roligt i høet. Udover de 9 bokse, er der et løbebånd, vaskeplads, seletøjskammer og snart også en solarieplads. Den lyse og funktionelle stald er i dag samlingspunktet for Søren og Line, sønnen Benjamin, Maiken og Natasja, som tilsammen udgør en lille travfamilie med både hverdag, avlsdrømme og sportslige ambitioner.

Fra ridesport og trav til en fælles passion

Line kommer oprindeligt fra ridesporten, mens Søren har haft travsporten tæt inde på livet fra starten. Da de begyndte at dele hverdagen, skulle de to verdener lige finde hinanden – men nu, ni år 
senere, er det hele smeltet sammen til en helhed, hvor erfaringer fra begge sportsgrene bliver brugt. Det er netop den blanding, der gør stalden til noget særligt: en kombination af ridningens nærhed og 
travets fart og struktur.

Til daglig arbejder Line som social- og sundhedsassistent, og Søren som entreprenørmekaniker. Stalden fylder derfor aftener, weekender og de timer, der kan klemmes ind i en travl hverdag. Men trods lange arbejdsdage og mange gøremål er det tydeligt, at de finder energi i arbejdet med hestene.

- Vi lægger rigtig mange timer i hestene og vi nyder at vi kan gøre det sammen alle sammen, siger Søren, mens han lægger seletøjet på den 2-årige vallak Make Me A Winner (Winner’s Wine).

Line stiftede først bekendtskab med heste som 16-årig, men det blev hurtigt en stor passion. 
Allerede som 20-årig købte hun sin første hest – en springhest – og hun udviklede sig til en dygtig og erfaren springrytter, der startede flere stævner. Ridesporten og ridehestene er stadig en del af 
hendes identitet, og hun nævner, hvordan erfaringerne herfra kan kombineres med arbejdet med travhestene.

• Især det, at travheste kommer så tidligt i hænder, ser jeg som en styrke, som vi også kan anvende på ridehestene. At præge dem som individer, skabe tillid og gøre dem trygge i omgangen med mennesker, er noget jeg virkelig sætter pris på og noget jeg hver dag tager 
  med ind i måden, Søren og jeg arbejder med hestene på, siger Line.

Bjarne og hans staldkammerater

Når vi besøger de forskellige travstalde, skal vi næsten altid holde tungen lige i munden. For det er sjældent, at hestene bliver kaldt ved deres rigtige travnavne. I stedet er det kælenavnene, der flyver 
gennem luften: Vi har mødt Dubbi, Dingle, Vimse, Karl, Kaj, Nullerfix, Vimse og sågar en Thomas.

Stalden her er ingen undtagelse. Hos Søren og Line står travhestene ikke kun som “stamtavlenavne”, men som en hel lille forsamling af personligheder: Manse, Nulle, Bjarne, Astrid, Gamle, Niller og Beske. Og ja – så kan man godt lige stå der og se dum ud for en 5’er, mens man prøver at huske: Hvem var det nu, der var Bjarne?

Bag kælenavnene gemmer sig dog et seriøst stykke travarbejde og mange års erfaring. For selvom stalden i dag summer af energi fra både ungdommens gåpåmod og rutinerede hænder, har Søren 
bragt et helt liv med travsporten med sig.

Travsport fra barnsben

Han er vokset ind i sporten fra barnsben, hvor hans far, Carsten, stod på sidelinjen og videofilmede løbene på Bornholms Travbane. Siden har Søren haft mange travere igennem hænderne i sit 42 år 
lange liv, og lysten til hestene har været tydelig fra start.

Som ung knægt begyndte han at hjælpe til hos Ole Bager, der dengang havde blandt andre Onassis Pil (Jerard) og Geils Cartouche (Able Mission) i stalden. Her fik Søren smag for arbejdet med 
travheste. Han kørte også lidt ponyløb og hjalp også Torben Dahl, da han havde startkatapulten Respons Bøgeå (Allwoods Feature) og Macke L G (Rosalind’s Guy). 

Senere, da han gik på landbrugsskole, kom han jævnligt hos Ken Ecce på Skovbo. Her var han med omkring flere heste, men især det at trække hoppe-derbyvinderen Cilla Mazur (Ride The Wave) 
efter løbet var en af de kæmpe oplevelser Søren aldrig glemmer. 

Sammen med Sørens 17-årige søn Benjamin Jensen og de to hjælpere, Natasja Folkmann-Staack og Maiken Nielsen, udgør de en lille familie omkring hestene.

En skøn lille travfamilie

Maiken er fyldt 51 somre og er tilbage i travsporten efter mere end tre årtier. Som ung passede hun Stefan Lind-Holms stjerne Florican Dirt og også Helle Dirt nød godt af Maikens rolige hænder.
Maiken har haft flere rideheste siden, men er altså nu igen en del af travmiljøet – og det er ikke svært at have sin daglige gang i denne lækre stald.

Staldens mest omtalte hest lige nu er den 6-årige Classic Grand Cru søn Hi Was The Night – eller i daglig tale Bjarne! 

Han kom til Søren og Line i starten af juni, hentet fra Frank Mikkelsens træningskvarter. Bag købet er et ejerfællesskab bestående af Søren og Line, deres gode venner Jimmy og Johnny Jessen, samt Carsten Aalling og Bjarne Hansen fra Bornholm.nu. Og derfor kælenavnet Bjarne. 

For Søren var beslutningen om at købe Hi Was The Night ikke tilfældig. Han havde bemærket, at hesten var stabil, fandt godt rundt på Bornholms travbane – og så var prisen til at have med at gøre. 
At have eksterne ejere med i stalden lægger et ekstra pres på Søren, men det er et pres, han faktisk godt kan lide - det giver ham både motivation og glæde, og ejerfællesskabet er samtidig blevet et 
socialt samlingspunkt, hvor venskaberne betyder mindst lige så meget som resultaterne på banen.

- Det er nok den bedste hest, jeg har haft, siger Søren stille – næsten hviskende, så den gamle kærlighed Rie Østervang ikke hører det. Kommentaren leveres med et smil, men tallene bakker ham op; i år har Hi Was The Night tjent flotte 28.000 i deres regi. 

Sejr i allerførste start!

17-årige Natasja fik en drømmestart på kuskekarrieren, da hun på BM-dagen for 3 uger siden vandt i sin allerførste start med lige netop Hi Was the Night. Inden da havde hun kørt flere flotte løb i
ponytravet, men triumfen med stor hest i første forsøg er noget ganske særligt – en oplevelse, som både hun og resten af stalden ser tilbage på med et smil. Hun bringer ungdommelig energi ind i 
hverdagen og er allerede en vigtig del af holdet.

Jeg kan ikke svare på hvad den sejr betyder for mig, siger Natasja når jeg stiller det for hende, mest irriterende spørgsmål. Natasja bliver stille. Hun må lige synke en gang og samle tankerne og resten 
af stalden lytter og kigger. De ved godt at Natasja ikke bare kan fyre en remse af med store ord. 

Søren kigger på Natasja og hjælper hende lidt på vej.

• Jeg var i hvert fald meget spændt på om du i løbet af formiddagen ville løbe skrigende bort og sige ”ej jeg kan ikke alligevel!”

• - Sådan havde jeg det faktisk! ånder Natasja lettet op og griner. Undervejs i løbet var jeg ved at kaste op, det var så vildt.

At Natasja var nervøs før sit første travløb, var der ingen tvivl om. Men for os på den anden side af hegnet var det umuligt at se. Hun sad roligt bag hesten, og faktisk så det ud som om, hun havde 
prøvet det hele før. Først lagde hun sig i 2. udvendigt, og da sidste omgang begyndte, tog hun resolut turen i dødens resten af vejen.

I opløbet viste hun ingen tøven. Hesten stak væk fra de øvrige, og sejren var aldrig i fare. Da målstregen var inden for rækkevidde røg armen i vejret i en sejrsgestus, og nervøsiteten blev forvandlet til glæde. Så stor var forløsningen, at der også trillede en tåre ned ad kinden – et øjeblik både hun og stalden sent vil glemme.

- En ting er helt sikkert – jeg vil gerne prøve det igen, smiler Natasja og genkalder følelsen fra sejren. 

Atlantic i forvandling

Udover føromtalte “Bjarne” har stalden også den 4-årige hoppe Atlantic (Campo Bahia), som parret overtog ved nytår. Da hun kom til Bornholm, var hun lidt udfordret – både fysisk og i forhold til at 
finde rytmen på banen. Det viste sig, at hun var låst i både bækken og brystkasse, og det satte sine spor i løbene.

• I dag fremstår hun som en helt anden hest. Hun er blevet behandlet, har nu haft en måneds pause og er blevet skoet om. Det er stadig de snævre sving på Bornholms travbane, der giver hende udfordringer, men skridt for skridt går udviklingen i den rigtige retning, fortæller Line entusiastisk.

Sørens 1. opdræt er noget særligt

Næste generation i stalden repræsenteres af Sørens allerførste afkom: Make Me A Winner, hans lillesøster Nul Til Hundrede (også efter Winner’s Wine) og den jævnaldrende Nectar’s Charm
(Luckycharm Hanover). De tre ungheste er de første, der for alvor skal nyde godt af den nye 1000 meter træningsbane. Vinteren skal bruges på at få kilometer i benene, så de kan være bedst muligt 
rustet til en fremtid på væddeløbsbanen.

Søskendeparret Make Me A Winner og Nul Til Hundrede, har en helt særlig plads. De er efter Sørens (anden) store kærlighed – nemlig Rie Østervang (Korean), den nu 17-årige hoppe, som var 
Sørens allerførste travhest. Rie Østervang var en rigtig dygtig væddeløber – hun vandt Bornholmsmesterskabet i monte i 2016 og blev ”Årets Montehest” i 2016 og 2017. At Rie i dag er mor til to så lovende ungheste, er både lidt rørende og en kæmpe motivationsfaktor. Det er virkelig nogle dejlige individer med et fantastisk temperament. Og det er tydeligt at mærke, at de har været 
meget i hænder. Især ”Nulle” har allerede vundet Maikens hjerte – og hun bliver overøst af kærlighed.

Nectar’s Charm – samme kryds som Joy Me

Den tredje i trioen, Nectar’s Charm, er en helt anden type. En lille sort spirrevip med masser af friskhed, som især viste sig, da vi skulle samle hele holdet til fællesbilledet. Redaktionens 1. assistent Maj-Britt måtte springe til og holde hende da hun var på vej både mod 
naboen og på bagben – til stor morskab for resten af flokken. Spørg bare, om det var en let opgave at få alle ni heste til at stå pænt på én gang?

- Hun er sådan en lækker hest, hun har virkelig en god energi og så minder hun jo vildt meget om Joy Me som også er efter Luckycharm Hanover og med Dream Vacation som morfar. 
Hun har en helt speciel i mit hjerte allerede, smiler Line. 

Benjamin er en fyr, der gennem årene har sat sit præg på ponytravet. Hans højtelskede pony Mørdrupgaards Arabesk har bragt ham mange triumfer – blandt andet sejr i Bornholmsmesterskabet
sidste år. Nu er Arabesk sat til salg, så hun kan glæde andre børn og unge, der drømmer om at prøve kræfter med travsporten.

• Det er selvfølgelig lidt følelsesladet at sætte ”Beske” til salg, da jeg har været med helt fra begyndelsen med hendes tilkøring og selv lært hende alt hvad hun kan i dag, siger Benjamin der lige nu sætter dét at køre med store travheste på pause pga uddannelse.

Fremtiden er hestene – og fællesskabet

Når snakken falder på fremtiden, bliver Søren både alvorlig og håbefuld.

– Jeg håber, at der kan komme flere unge ind i sporten. Gerne sådan, at præmierne bliver fordelt, så alle får lidt – for det er blevet dyrt at have hest, og det er også dyrt at komme i gang, siger han.

På det mere personlige plan drømmer han om, at stalden fortsat kan udvikle sig.

– Jeg håber selvfølgelig, at vores heste går godt, og at vores afkom kommer til at vise det, vi tror og håber, de kan, slutter han.

Når vi forlader gården, falder blikket igen på den lange træningsbane, der strækker sig ned langs marken. Den er både et symbol på hårdt arbejde og på de drømme, der driver Søren, Line, Benjamin, Maiken og Natasja.

Her mødes erfaring fra mange år i travsporten med ungdommens mod, springrytters erfaring med rideheste og lysten til at skabe noget nyt gennem avlen. Stalden rummer både fremtidens ungheste, 
rutinerede væddeløbere og masser af fællesskab.

I sidste ende er det måske netop det, der gør historien om Søren og Line – og den lille familie omkring dem – til noget særligt: at travsporten her ikke kun handler om sejre og præmier, men om 
sammenhold, udvikling og glæden ved hestene.