2 x Jessen og Stald Christiansen

I udkanten af Almindingen ligger Stormly – en ejendom smukt omgivet af juletræer i nuancer af grønt, så langt øjet rækker. Her, midt i det bornholmske landskab, er der ro, plads og masser af hjerterum – og med kun tre kilometer til Bornholms Brand Park, bliver det næppe bedre, når man er passioneret travsportsentusiast.

Det er netop her, de tre fætre Jimmi og Johnny Jessen samt Claus Peter Christiansen – sammen med deres familier – har fundet det perfekte sted at dyrke deres fælles lidenskab: travsport. Et liv med heste, sved på panden og stærke familiebånd.

Det er Johnny, der bor på Stormly sammen med sin kæreste Anita, sønnen Johan på fire og lillebror Jeppe, som stadig er baby. Men det står hurtigt klart, at her er det ikke bare en enkelt familie, der holder hjulene i gang – her hjælper man hinanden.

I arbejdet med hestene er samarbejdet en selvfølge. Én vasker eller skraber en hest, en anden henter træningsvognen, og en tredje fejer efterladenskaber – også selvom det ikke er deres hest, der har 
lavet dem. Det hele sker uden ord, uden at nogen behøver at bede om hjælp. Her falder tingene bare naturligt på plads.

Stemningen er rolig og nærmest idyllisk, med lyden af fuglesang, legende kattekillinger og rolige heste som bagtæppe til det fællesskab, der binder både mennesker og dyr sammen.

Travsporten løber som en rød tråd gennem familien, og det hele har dybe rødder. 67-årige Niels Peter Christiansen har viet sit liv til sporten – og har i imponerende 49 år haft travheste uden afbrydelser. Det er ikke bare en hobby, det er en livsstil, og alt tyder på, at hverken han eller sønnen Claus Peter Christiansen har planer om at lægge seletøjet på hylden foreløbigt.

Far og søn deler både stald og passion – og det er de to heste, Bornholm.nu (Torvald Palema) og Joe K (SJ's Caviar), der i øjeblikket er deres faste makkerpar. Et solidt team, hvor erfaring og engagement går hånd i hånd. 

– Vi deler ikke bare sporten med hinanden, men også med resten af familien, fortæller Claus – og skynder sig at sende en stor ros til både sin kone Dorete og sin mor Marianne.

– Det er dem, der gør det hele muligt, siger han og fortsætter:

– Det tager meget tid at dyrke travsport, men både min kone og min mor bakker op hele vejen. De sørger for madpakkerne, når vi skal til løb, og de holder styr på det derhjemme, mens vi er i stalden. 
Uden dem – ingen trav. De følger med til trav, de hører os tale om trav og de er også tvangsindlagt til at se repriser, griner Claus. Niels Peter giver hurtigt sin søn ret og tilføjer:

- Jeg var faktisk ved at lægge sporten på hylden for nogle år siden, men så fik Claus mig overtalt til at blive ved og ja, nu nyder vi at have sporten sammen og nu har vi investeret i Joe K, der er en meget tiltalende hest.

Joe K kom til øen fra Nykøbing Falster og Niels og Claus skulle lige lære deres nye hest at kende, da han godt kan være noget af en mundfuld. Han har tidligere i karrieren galopperet en del i sine 
starter, men indtrykket fra hans vante kusk Claus er noget andet.

- Han er faktisk utrolig travsikker – og på tirsdag, ja så fyrer jeg ham af fra spor 5, smiler Claus stort. 

Joe K viste tilbage i maj at han godt kender vejen til målstregen – efter en lidt safety start satsede Claus sig fremad mod spidsen og så styrede de løbet hele vejen ind til en flot sejr.

Det lå dog ikke i kortene at Claus skulle blive travmand. Han var som teenager en meget talentfuld fodboldspiller i den hæderkronede klub AAIF og som 16-årig på vej til OB’s fodboldcollege, men flere ting gjorde at familien takkede pænt nej tak. 

- Jamen så skulle jeg jo gå op i noget andet og på daværende tidspunkt havde jeg aldrig siddet bag en hest, til trods for far havde haft heste i mange år, så jeg bad min far om at lære mig at køre heste. Vi havde Pablo Birbo (Anvil), som var en meget sød lærehest. Vi købte så Dark Vategård (Buckfinder) og allerede i vores 2. start sammen vandt vi, smiler Claus, der dengang var 17 år. 

Første løn blev til første travhest

Tvillingerne Jimmi og Johnny Jessen har haft travsporten tæt inde på livet, lige siden de kunne gå. Barndommens mange timer blev tilbragt på travbanen i selskab med mormor, mor og far. Det var deres storebror, Jonas Jönsson, seks år ældre, der først fik travhest – og som blev det naturlige forbillede. Og det varede da heller ikke længe, før tvillingerne fulgte trop. Da de var 15 år gamle og havde tjent deres allerførste løn, gik pengene til travhesten Florentin Adamas (On Guard), som de købte sammen med kammeraten Bjarke Jensen. Et tidligt bevis på, at hestene var mere end bare en fritidsinteresse.

I begyndelsen af deres aktive tid i sporten havde de et praktikophold hos travtræner Kim Mortensen – og det blev et skelsættende kapitel. De kom der ikke kun som praktikanter, men blev hængende i fritiden, nysgerrige og sultne på at lære. Hos Kim fik de lov til det hele – og det var netop dét, der formede dem. De fik chancen for at arbejde med og køre heste som Esterel Model (Sugarcane Hanover), Magical Eastwind (Why Not) og Mr Jingle (Rite On Line). 

- Det var en skøn tid og da vi boede i Rønne, sender vi en kæmpe tak til vores far, der uden at tøve kørte os hver eneste gang vi skulle til den anden ende af øen, siger Johnny og kigger hen på far Svend, der selvfølgelig også er med i dag for at følge sine drenge. 

De øjeblikke man aldrig glemmer

Johnny fik sin licens som 20-årig, og siden har mange heste sat spor. Én af dem er Kils Titan (Skogans Orlov), som stadig gør landmanden blød om hjertet.

– Desværre får jeg aldrig mulighed for at gense det løb, han gik under corona, for der var ingen tvdækning den dag. Men dér gik han virkelig godt. Kils Titan lærte mig meget – han var så ivrig, at jeg blev nødt til at finde roen i mig selv. Hvis jeg slappede lidt af i linerne, blev han også mere rolig. Det var en fin balance at holde ham på biddet uden at tage for meget, fortæller Johnny.

Også Jimmi har sine helt særlige øjeblikke, som stadig kan give kuldegysninger. Han fik licens allerede som 16-årig. 

– Vi kunne ikke finde nøglen til Søren Mortensens Livi Nectar H M (Dream Vacation). Vi prøvede lidt forskelligt, og det føltes som sidste chance – hvis hun ikke gik godt i den næste start, måtte vi 
nok give op. Men så vandt hun sgu! Og over målstregen skreg jeg så voldsomt, at jeg var ved at kaste op, griner Jimmi. – Jeg kiggede over på Søren, og han jublede lige så vildt. Den sejr betyder stadig rigtig meget for mig.

Til daglig arbejder Jimmi som beslagsmed – et fag han fandt ind i med opbakning fra Kenn og Lise fra Stald Like, som han fremhæver med stor taknemmelighed. Det var dem, der opfordrede ham til at tage uddannelsen, og som både han og Johnny i det hele taget har lært meget af.

– De har virkelig været nogle af dem, der har flyttet os – både når det gælder pulstræning og træning generelt, siger Jimmi.

Drømmen om at vinde derby

I dag har Jessen-brødrene tre heste i stalden: Chardonnay (ENS Snapshot), Jesper Stuhr (Great Challenger) og den unge, treårige La Bamba (Ganymede). Sidstnævnte er dog hjemme på ferie for 
tiden, efter at have pådraget sig en seneskade.

Normalt holder La Bamba til på Sjælland, hos bornholmeren Ulrik Christoffersen i Bjæverskov. Særligt Jimmi har et tæt samarbejde med Ulrik – han kører derover hver mandag og sørger for skoning af stalden.

– Da vi hentede La Bamba hjem, tog vi til gengæld Mayflower (SJ’s Caviar) med over til Ulrik, fortæller Jimmi med et smil. 
– Hende har vi nemlig store planer med. Det er hende, vi drømmer om at vinde Dansk Hoppe Derby med.

Travsporten fylder ikke kun i hverdagen hjemme på gården – brødrene har også investeret langt ud over matriklens grænser. For dem handler det ikke bare om de heste, de selv passer dagligt – men om at være en aktiv del af sporten, også gennem ejerskab og samarbejder.

Som føl købte de Holger J J (Quid Pro Quo), som er i træning hos Ulrik Christoffersen.
– Ham har vi haft det sjovt med. Især da vi vandt med ham i derbyweekenden forrige år – det var kæmpestort, fortæller Jimmi med et smil.

Derudover har de den treårige hoppe Le Pen (Donato Hanover), som debuterede på Fyn den 4. juli med en flot fjerdeplads – en præstation, der lover godt for fremtiden.

Seneste skud på stammen i stalden er den svenske vallak Hi Was The Night (Classic Grand Cru), som de har i partnerskab med Søren Mortensen som også står for træningen af hesten. Og starten har været over al forventning: en femteplads, en andenplads – og senest en sejr. Slutteligt har de også aktier i Hope Never Dies (SJ’s Caviar), som er Ulriks øjesten. 

- Hun kvalificerede sig til Hoppe Derby via en meget flot 2. plads, men i Derbyet var hun hurtigt ude med galop i en meget trang situation i starten af løbet, fortæller Jimmi. 

Troen på travsportens fremtid – og lysten til at løfte andre med

Mens vi sidder samlet på bænken med en sodavand og kigger ud over markerne og den smukke træningsbane, begynder familien Christiansen/Jessen at dele deres tanker om fremtiden.

– Vi fortsætter så længe, vi synes det er sjovt – og det er det heldigvis stadig, siger Niels Peter med et smil. Han indrømmer dog, at det i dag er selve træningen og samværet med hestene, der trækker 
mest.

– Jeg lader gerne andre køre løb for mig og nyder i stedet det daglige arbejde med hestene, siger han roligt.

Johnny og Jimmi nikker og supplerer med et klart budskab: De tror på travsporten og bliver let irriterede, når folk taler den ned.

– Vi er nødt til at tro på, at sporten også findes om 10 år. Vi har aldrig været mere engagerede end nu, siger Johnny.

Han peger på både ejendomskøbet, den anlagte bane, investeringer i bedre og dyrere heste samt udstyr som massagetæppe – alt sammen et udtryk for deres langsigtede tro på projektet. Familien har også en stor hal, som de gerne vil udvide med hestebokse, hvis andre ønsker at have heste stående hos dem.

– Vi er klar til at tage arbejdstøjet på og udvide, hvis nogen vil være en del af det her. Og vi hjælper meget gerne unge og andre i gang i sporten – det ligger os på sinde, afslutter Johnny