Mange aktiviteter i 2024 hos Bornholms Ponytrav klub

Mange aktiviteter i 2024 hos Bornholms Ponytrav klub

Mange aktiviteter i 2024 hos Bornholms Ponytrav Klub 

 


Travpremieren på Bornholms Brand Park nærmer sig. Påskelørdag den 30. marts ruller sulkyerne igen.

 

Også hos de unge ponykuske i Bornholms Ponytrav Klub glæder man sig, og der sker mange ting i løbet af sæsonen, selvfølgelig med selve løbene i fokus.

 

Først skal generalforsamlingen overstås, og den afvikles på mandag den 11. kl. 17.00 på Kannikegård i Aakirkeby i det lille mødelokale i stuehuset på gården. Indkommende forslag modtages senest den 26. februar på Bornholmsponytrav@hotmail.com. Der skal bl.a. vælges en ny kuskerepræsentant, da Isabella Samson ikke modtager genvalg.

 

Bornholm med i DM i Ponytravløb 
Årets DM i ponytravløb afholdes på Charlottenlund Travbane den 27. Juli, og får Bornholm som medspiller, oplyser Linda Petersen, formand for Bornholms Ponytrav Klub, der bliver medarrangør.

 

Licenskursus for nye ponykuske er tæt på at starte op, men man kan stadig nå at melde sig. 

 

Man kan læse meget mere om ponytrav på Bornholm og klubben her:

https://www.bornholmsbrandpark.dk/sporten/bornholms-ponytrav/

 

https://bornholmsponytrav.klub-modul.dk/default.aspx