Åbningsløbet på Bornholms Brand Park blev for 50 år siden vundet af?

Åbningsløbet på Bornholms Brand Park blev for 50 år siden vundet af?

På lørdag afvikles årets første løbsdag på travbanen i Almindingen, herunder bl.a. Åbningsløbet, der i år er Sydbanks Åbningsløb og samtidig første afdeling af Inhouse Golden League. 
Dette løb er kørt som signaturløb stort set siden banepremieren i 1960. For 50 år siden, løbspremieren var den 27. april, blev løbet vundet af 70’ernes store sejrshest, ja den mest sejrrige 
hest på Bornholm overhovedet, Nikodemus, her med sin vante kusk, K. A. Falkenberg. Nikodemus’ 
Mindeløb køres nu hvert år på Bornholms Brand Park.

 

Nikodemus havde en stor sæson for 50 år siden. Årets resultat i 1974 lød på 17 sejre i 24 starter, og sammen med Pattex (13 sejre) og Sun Safari (12 sejre), var det en yderst sejrsvant trio dét år. 

 

Nikodemus-kusken, Falkenberg, måtte dog, trods 21 kuskesejre, ”nøjes” med andenpladsen i 
championatsstriden, da kusken bag Sun Safari, Aage Munk, løb med den titel i form af sine 24 
sejre. Pattex’s kusk, Leo Rasmussen blev tredje i kusketoppen med 19 sejre.