Tirsdagens 2. løb på Bornholm Brand Park blev et tæt opgør, hvor hele tre heste løb dødt løb på andenpladsen. Er det nogensinde sket før på Bornholms Brand Park?
Vinderen kunne man se med det blotte øje; Ginggin/Rene Kjær (nr. 4), men de tre nærmeste over mål gav både dommerne og totalisatorteknikken sved på panden. På målfotoet ovenfor kan du se hvorfor!
På andenpladsen blev der deklareret dødt løb mellem Lord Ravin/Ole Møller (nr. 2), Born Solo/Susanne Munk (nr. 7) og Emily K/Mads K. Mogensen (nr. 1). Dette til stor glæde for mange spillere, som derved var sikret gevinst!
Af Kenn Erik Bech