Bornholms Brand Park

Mobile navigation

Dødsfald

bårebuket
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
22. februar 2021 12:00

 Frank Mikkelsen Rap Kroggård Kriterie Consolation Foto KS

Rap Kroggård/Frank Mikkelsen vinder Kriterium Consolation foto: KS

Inge-Lise Juul, der har opdrættet adskillige gode heste, er stille sovet ind.

Som datter af Kristian Juul med sine mange sejrrige Kroggård-heste, var travsporten tidlig en del af Inge Lise Juuls opvækst.

Kroggård-hestene var især i 70´erne og 80’erne i perioder dominerende i årgangsløbene på Bornholm, hvor de nogle år gjorde rent bord. Det var navne som Randi, Erandi, Fyrst og D. E, alle med efternavnet Kroggård, og sejrene var som regel med Steen Haagensen som kusk. Mest kendt på Bornholm var dog Rollo Kroggård, der vandt Bornholmsmesterskabet 2 gange for Steen Haagensen og Stald Henry. Også på banerne i Charlottenlund og Amager/Bjæverskov sejrede Kroggård-hestene, og en hest som C Kroggård med træner Per Hansen vandt Derby Consolation.

Lise Henriksen i Østerlars, der i mange år har haft et samarbejde med Inge Lise Juul sammen med Kenn Christoffersen, vil gerne fortælle mindeord om Inge Lise Juul, der overtog nogle af de Kroggård-heste, der var tilbage efter Kristian Juul, der døde i 1988.

-Inge Lise Juul var opdrætter og ejer af Nanna Kroggård, som jeg vandt det bornholmske 3-årsmesterskab med. Den bedste var måske Lord Valentine-hoppen Erandi Kroggård, som Inge Lise overtog efter sin fars død. Erandi vandt bl.a. adskillige løb for Axel Jacobsen i Lunden. Inge Lise var også opdrætter af Unika Glastorvet, mor til bl.a. den dobbelte BM-vinder Solon.

-Desuden var Inge Lise opdrætter af Chili Kroggård med en indtjening på mere en 200.000 kr., og mor til Hardstone, rek. 13,0, og vores velkendte Toxido.

-Sidst, men ikke mindst, var hun opdrætter af Rap Kroggård, der i vores regi, Stald Like, vandt Kriterium Consolation for Frank Mikkelsen, slutter Lise Henriksen.

Erandi Kroggård var ikke kun en god løbshest, men også en god avlshoppe, og dens afkom vandt næsten 600.000 kr. Hendes afkom er bl.a. de allerede nævnte Rap -, Chilli -, og Nanna Kroggård samt Unika Glastorvet. Erandis mor Randi Kroggård er også mormor til den danske hoppemester Jet Onion, og dermed også oldemor til bl.a. den aktuelle lokale stjerne på Bornholms Brand Park, Jetset Onion (S).

Inge Lise Juul arbejdede som sygeplejerske i mange år, hun blev 63 år.

 

Af Kenn Erik Bech

Bornholmsbrand Travfotobornholm Rønne Revision.4

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk og herunder bornholmsbrandpark.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken.

Læs mere