Bornholms Brand Park

Mobile navigation

Travbanen fornyes i dag

Blomster på travbanen illustrationsfoto
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
01. april 2021 7:00

Bornholms Brand Park følger med udviklingen. Derfor omdannes Travbanen til blomsterflor.

I samarbejde med Bornholms Landbrug & Fødevarer starter arbejdet med pløjning af området i dag, så der hurtigst muligt kan sås. ”Det er vigtigt, at frøene får de rette vækstbetingelser, da det vil give det bedste resultat” udtaler Klaus H. Petersen Virksomhedsrådgiver hos Bornholms Landbrug & Fødevarer.

Vi ligger midt i Almindingen med urørt skov, og hvor biodiversitet er vigtig. Derfor vil vi gerne være en medspiller i dette arbejde. Vi finder det derfor naturligt at omlægge travbanen til let blomsterhav til glæde for alle brugere. Travhestene er vant til at bevæge sig rundt på marker med græs og blomster, og de vil derfor ikke få de store problemer med det nye underlag. Farten vil naturligvis blive sat lidt ned i løbene, men det giver publikum bedre tid til at nyde de smukke heste i aktion.

Det bliver en ny total oplevelse til sommer, når det hele blomstrer. Selve løbsbanen skal ikke pløjes op, her er det nok at så frøene direkte i. ”Vi har valgt en lavere blomstervækst til det område, så hestene fortsat kan løbe i højt tempo” fortæller Klaus H. Petersen.

”Vi glæder os til samarbejdet med Bornholms Brand Park. Bornholms Lufthavn etablerer insektlandingsbane og travbanen får blomstertravbane. Nu håber vi så bare, at denne trend kan brede sig til det øvrige land og gerne til resten af verden til glæde for insekterne og vores egne øjne” afslutter Thomas Bay Jensen, direktør Bornholms Landbrug & Fødevarer.

Illustrationsfoto

Bornholmsbrand Travfotobornholm Rønne Revision.4

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk og herunder bornholmsbrandpark.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken.

Læs mere