Bornholms Brand Park

Mobile navigation

Mr Sandmann vinder sit andet Bornholmsmesterskab

Mr Sandmann Singapore Vindercirklen
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
23. december 2020 8:00

I 1991 blev det til endnu en BM-triumf for trioen, Mr Sandmann, John Mikkelsen og Flemming Rasmussen.

På andenpladsen igen Mildbo Roer, nu med Stefan Lind-Holm som kusk, mens Hasty Bambino sammen med Claus Andersson blev tredje. Øvrige i præmierækken var den gamle tidligere bornholmsmester Herguth Klinteby, der med Niels Mikkelsen blev fjerde, mens sidste præmietager i BM var Medea Tempo sammen med Bent Dahl.

De øvrige løb på mesterskabsdagen i 1991 med dato den 3.august blev vundet af; Heini Queen/Ole Lang(To sejre i begge afdelinger af amatørmatchen mod Lunden) – Hallo Hena/Erika Raabe – Lonely/Frank Mikkelsen – O’bea Frisco/Jens Emil Mortensen – Lucky K/Susan Andersen – Nem Åensgård/Karsten Elfstrøm – Nicky Frennegård/Liv-Jorunn Lund og Lucky Vestregård/Palle Dahl Pedersen.

Igen strålende sæson for ”Sandmanden”

Mr. Sandmann og John Mikkelsen kunne igen, sammen med ejeren Flemming Rasmussen og ”staldmand” Stine Mikkelsen, nyde mange gode præstationer. Ikke på Bornholm, udover BM-sejren, men på andre baner, og endda med en sikker sejr i Sverige. Total årscifre lød på 16 starter med seks sejre og syv andenpladser, rekorden nu på 15,1a, og der var en årsindtjening på mere end 100.000 1990-kroner.

Farvel Florican

12-årige Florican Dirt viste stadig i sin sidste sæson, strålende kunnen. På alle distancer; f.eks vandt han med sin faste makker Stefan Lind-Holm både Codan Cup over 2640 meter og Palæcafeens Sprintermesterskab over 1600 meter. I alt vandt den i relativt få starter 58 sejre på Bornholm!

1989 Florican Alene Opløb BM (1)

1989 - Florican Dirt med Stefan Lind-Holm. Foto Arkiv

Årgangsmesterskaberne – Klinteby gjorde rent bord!

Hos de 2-årige var der Mikkelsen triumf med Rapido Klinteby, ejet og opdrættet af Niels Mikkelsen, kørt af John Mikkelsen.

Klinteby-succesen forsatte i 3-års mesterskabet, hvor Torben Kyed-ejede Pacheo Klinteby vandt for John Mikkelsen.

Og sandelig om det ikke også blev en Mikkelsen triumf i 4-årsmesterskabet. Frank Mikkelsen vandt med sin egen hest Oliver McGuire.

Men 5-årsmesterskabet da. Gik det også til Mikkelsens? Jo, såmænd! Igen John Mikkelsen som sejrsherre. Her med sin egen ejede Klinteby-opdræt, Night Klinteby.

Endelig blev Hoppemesterskabet vundet af Jens Larsens Lise 66, kusk Stefan Lind-Holm.

Årets mest vindende hos kuskene

John Mikkelsen vinder ikke kun BM, for anden gang, men bliver også amatørchampion, også for anden gang. Første gang var i 1986. Sejrstallet i 1991 blev flotte 47, antal starter var 154.

På andenpladsen fik brormand Frank Mikkelsen ”kun” 37 sejre i 130 starter, mens Stefan Lind-Holm nåede 26 sejre i 111 starter.

De efterfølgende kuske i toppen var Niels Peter Nielsen, der på 4. pladsen viste storform med sine heste og vandt 13 sejre i kun 34 starte. Derefter Lauge Due med 11 sejre.

Fra nummer 6 til 10 var det Kenn Christoffersen og Johnny Schou med hver 10 sejre, Edgar Andersen med 9 sejre, hvorefter der var fire kuske med hver 8 sejre; Mogens Holm Jørgensen, Ole Møller, Claus Andersson og Tom Olsen.

Mr Sandmann Singapore Vindercirklen

Mr Sandmann og John Mikkelsen vinder på Lunden. Foto Arkiv

Årets mest vindende hos hestene

Kahlua Ting og 12-årige Florican Dirt lå ganske tæt i hestetoppen vedrørende indtjening i kroner. Den seje røde vallak, ejet af Solveig Kofoed Hansen, oftest kørt af John Mikkelsen, klarede skærene med 20.800 kr. foran Florican Dirt’s 20.200.

Tæt var der også på de næste pladser. Matador nummer tre med 15.900 foran Pop Game med 15.400, mens det på 5.pladsen var Nem Åensgård med 14.700.

Placeringerne fra 6 til 10 havde; Musketer – 13.300, Latrick Guy – 13.000, Lady Bond – 12.600, Oliver Star – 11.900 og endelig Love S og Minelli Klinteby, begge med 10.900 kr.

Af Kenn Erik Bech

Bornholmsbrand Travfotobornholm Rønne Revision.4

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk og herunder bornholmsbrandpark.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken.

Læs mere