Bornholms Brand Park

Mobile navigation

Vinder Skipper, Martin, Niclas eller Bjarke DM?

Picasso Jetset Med Stefan Lind Holm Bornholms Brand Park 20 April 2019 Fotograf Torben Ager Travfoto Bornholm TKA 7859
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
15. maj 2019 14:30

Overskriften er særdeles lokalpatriotisk i relation til, hvem der skal smykke sig med Danmarksmesterskabstitlen efter de seks afgørende DM-løb på Bornholms Brand Park lørdag eftermiddag for de 16 deltagende amatørkuske.

Bliver det vores lokale Skipper, den trefoldige DM-vinder Stefan Lind-Holm, eller blive det den lidt yngre Martin Sjøholm Jensen, der er den anden ”ægte” bornholmske deltager i kampen og æren om DM-titlen? 

To andre bornholmere deltager i de hårde kampe om gode placeringer og dyrebare point til en samlet DM-titel. Eksilbornholmeren, rutinerede Bjarke Haagensen, er den ene, og han har lige som Lind-Holm vundet DM tre gange. Bjarke Haagensen har sin kuskelicens tilknyttet Lunden ligesom 24-årige Niclas Steinlein, den unge bornholmske kusk, der ligeledes nu kører som repræsentant for Charlottenlund-banen.

Eller bliver det en helt femte?

Der er bejlerne nok til Danmarksmesterskabstitlen hos amatørkuske blandt de øvrige 12 deltagere fra de andre seks baner. 

Der er f. eks. de to tidligere professionelle trænere, Bøje Laursen, Billund Trav og Jan Kramer, Nykøbing F-banen. Bøje Laursen er ældste mand i feltet, og har vundet over 1100 sejre i karrieren. Dermed er Laursen den næstmest vindende kusk i DM-feltet, hvor Stefan Lind Holm topper med mere end 1200 sejre. Også Jan Kramer har været med i toppen i mange år, og nærmer sig de 500 sejre totalt.

En anden af de store kuskenavne blandt årets kandidater til beslagsmeden Dennis Kristiansen fra Skive, der har vundet mange titler gennem årene.

De 16 kuske er: Fra Aalborg Trine Urth Pedersen og Mathias Jensen. Fra Århus: Kim Madsen Lars Munk. Fra Billund: Bøje Laursen og Jens C. Jakobsen. Fra Skive: Dennis Kristiansen og Martin Andreasen. Fra Odense: Søren Demant Andersen og Niels E. Christiansen. Fra Nykøbing: Jan Kramer og Anders Rygaard Jensen. Bornholm: Stefan Lind-Holmog Martin Sjøholm Jensen. Fra Charlottenlund: Niclas Steinlein og Bjarke Haagensen.

Hvilke heste kører Stefan Lind-Holm?

2. løb nr. 4 Betel Nordal. Tippet som vinder i baneprogrammet.

4. løb nr. 7 On Track Ljuva. Tippet som outsider i baneprogrammet.

5. løb nr. 6 Sioux Sølvtop. Tippet som anden i baneprogrammet.

8. løb nr. 3 Roxy Trio. Tippet som outsider i baneprogrammet.

Hvilke heste kører Martin Sjøholm Jensen?

4. løb nr. 2 Totti.

5. løb nr. 2 Baker Tilly. 

8. løb nr. 6 Hazar Sund. Tippet som nr. to i baneprogrammet.

9. løb nr. 6 Trixiwill. 

Havemarkedet åbner på lørdag klokken 10 og det samme gør Café Travbanen og kiosken, mens Claus Dalby er på plads første gang klokken 10.30. Samme tidspunkt er også bl. a. ponyridning på programmet. Claus Dalby kommer igen to gange senere på dagen.

 

Af Kenn Erik Bech

Bornholmsbrand Danske Spil Logo Travfotobornholm Rønne Revision.4

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk og herunder bornholmsbrandpark.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken.

Læs mere