Bornholms Brand Park

Mobile navigation

En travveteran er gået bort

bårebuket
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
17. april 2019 10:00
Travveteranen Holger Dam, Aakirkeby, der var med fra travbanens start i 1960, er stille sovet ind. 

Holger Dam var aktiv som kusk allerede fra første løbsdag, og sad i den første bestyrelse i den bornholmske hesteejerforening. Desuden virkede Holger Dam i de første år som dirigent ved generalforsamlingerne i Bornholms Travselskab og Bornholms Travhesteejerforening, herunder også ved stiftelsesmødet af Bornholms Travselskab, afholdt på Rådhuskroen i maj 1959.

I Holger Dams barndomshjem var der altid heste, og han har fortalt, at da han under krigen så nogle hurtige heste give opvisning på Dyrskuet, kom de første ønsker, om selv at prøve at køre hurtige heste. 

Holger Dams første besøg på travbanen skete i 1951 på travbanen på Amager, hvor der var gratis adgang en søndag, og det betød noget for en fattig soldat. Efter sin færdiggørelse af sin uddannelse som ingeniør, vendte Holger Dam tilbage til Bornholm, og han fik straks sine første travheste i 1960. Helmer Hansen, den første driftsleder af travselskabet, og den kommende formand C. P. Lund, havde sørget for at få masser af ældre travheste fragtet til Bornholm. De stod i første omgang opstaldet ved nogle gamle stalde hos BAF i Rønne. Holger Dam udvalgte hoppen Nicolette Roy, og de vandt kort tid efter starten af de første travløb i juni 1960, deres første sejr sammen. Året efter kom Willy T til Dam-stalden, hesten der også blev kaldt den ”evige toer”.

Holger Dams afdøde hustru Grethe Dam var også meget heste- og travinteresseret, og hun var deltager i de første rene dameløb på banen

Holger Dam var veltalende og har fortalt om sine første travår ved flere lejligheder. ’De første år var det vigtigste ikke at vinde eller tabe, det var kammeratskabet. Vi tog madpakke med hjemmefra. Vi skulle have en hel dag ud af det, og vi glædede os ekstra over, når en travkollega og travven vandt’.

Holger Dam startede fire gange i Bornholmsmesterskabet, og deltog bl. a. som Bornholms repræsentant ved Provinsmesterskabet i Odense i 1966 med Fransi. På et tidspunkt var staldens heste ikke specielt gode, og samtidig havde Holger Dam travlt i sit arbejdsliv med eget firma sammen med sin bror og senere med sine mange år som hotel- og pensionatsvært sammen med Grethe Dam på ”Dams på Bakken” i Aakirkeby. Holger Dam var i mange år ligeledes særdeles aktiv i forbindelse med lokalhistorien i Aakirkeby.

Holger Dam døde den 12. april, 92 år gammel.

Æret være Holger Dams minde. 

Bornholmsbrand Danske Spil Logo Travfotobornholm Rønne Revision.4

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk og herunder bornholmsbrandpark.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken.

Læs mere