Bornholms Brand Park

Mobile navigation

Endelig – efter flere top tre placeringer i BM blev det til sejr i 1964 for Sorrento og Kaj Jørgensen

1964 S godt
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
10. februar 2018 6:00

Af Kenn Erik Bech Foto: Arkiv

Endelig. Sidste chance for 12-årige Sorrento, der de foregående år havde været i Top Tre i bornholmsmesterskabet. I 1964 lykkedes det.

For tredje år i træk havde Kaj Jørgensens tophest 80 meters tillæg i mesterskabet, så det må betegnes som en fortjent sejr i Bornholms største løb.

Igen var deltagerne i løbet stillet op efter de tider, de havde løbet i sæsonen, og måske det var derfor, at championkusk C. E. Mogensen, med et væld af mesterskabskandidater, og flere andre kuske med hurtige heste, ikke stillede op. En lille protest mod løbets proportioner. Med al respekt var anden- og tredjehesten i løbet; Ulrich The Great/Johs. Kofoed og Ulrich/Leo Bendtsen, ikke hurtigløbstravere. Tre heste udgik før løbet så BM-feltet var kun på syv ekvipager.

Sorrento var en derbyhest

BM-vinderen i 1964 havde i mange år slidt og slæbt i den københavnske hurtigklasse, og med en vis succes. Det blev bl. a. til en 5.plads i derbyet i 1956, og på øen forsatte Sorrento med at vise flaget. Jeg har selv besøgt hestens ejer Kaj Jørgensen flere gange i hans forretning i Nexø, og hvor samtalen hurtigt kom til at dreje sig om hans tid i travsporten.

Sorrento havde efterhånden problemer med sine ben ovre, men Kaj Jørgensen købte den alligevel. Han fik en hest til Bornholm med store meritter – og med fire tykke ben. Men med faglig kompetence og god pleje lykkedes det igen at bringe Sorrento i god skik, og hesten blev tre år i træk den mest vindende hest på Bornholm. Totalt blev det til 42 sejre for Sorrento.

Kvalitet og overskud

Kaj Jørgensen havde travheste fra starten i 1960, og netop i 1964 var en af hans bedste år som kusk og hesteejer. Foruden Sorrento havde han også en anden hurtigtraver i løbene; Anders Rap, og med disse to sejrsheste var Kaj Jørgensen nærmeste rival til C. E. Mogensens trods alt sikre kuskechampionat.

Kaj Jørgensens største interesse var opdræt og tilkøring af disse. Hans første opdræt var Jesper, opkaldt efter sønnen, og den vandt årgangsmesterskaber og blev derefter solgt til Sverige. I 1976 tog forretningen i Nexø så meget tid, at han stoppede den aktive karriere i sporten. I mere en 70 år drev Kaj Jørgensen forretningen, helt indtil han var tæt på de 90 år.

Ti på kusketoppen i 1964

Samme dag som Sorrento og Kaj Jørgensen vandt bornholmsmesterskabet blev C. E. Mogensen hyldet for sin sejr nr. 50. Sejren kom i løbet efter BM, og det var med den senere BM-vinder Eton, der var en af flere heste, Mogensen sagtens kunne have startet i BM, - hvis han havde villet.

C. E. Mogensen sejrede i 1964 næsten i hver tredje af sine starter. Der var i sæsonen tæt i kusketoppen i kampen om anden-tredjepladsen mellem Kaj Jørgensen og Arne Kjøller. Arne Kjøller havde den gode Bobs samt den helt store sejrshest i Floridor, der i eet løb var så suveræn, at den distancerede hele feltet. Dermed erobrede den ifølge reglerne løbets samlede præmiesum. Efter disse tre kuske fulgte Jesper Holm, C. A. Cordua, Knud Bech, Jan Tünow, Carsten Jørgensen, Alfred Rasmussen og K. A. Falkenberg.

 

1964 S Præmie

 

Bornholmsbrand Danske Spil Logo Travfotobornholm Rønne Revision.4