Bornholms Brand Park

Mobile navigation

Banens historie

Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter

Søndag den 19. juni 1960 blev de første travløb kørt på Bornholms Travbane. Men planerne for at etablere en travbane i de naturskønne omgivelser midt i Danmarks tredjestørste skov startede et par år forinden.

I det bornholmske landbrug var der en stor nedgang i hestebestanden. Bornholms "nationalhest", frederiksborghesten, måtte i landbruget vige for traktorerne, og i den lokale bornholmske køre- og rideforening var der flere der godt kunne tænke sig nogle hurtige køreheste til øen. En af måderne kunne være at få købt nogle travheste og få startet travopdræt på Bornholm.

Samtidig kunne den voksende turisme på øen bevirke, at der i sommermånederne kunne samles et pænt antal tilskuerne, ikke kun fra lokalbefolkningen men også fra turisterne, der kunne sikre en pæn omsætning i totalisatoren.

Hestevæddeløb var der tidligere kun kørt sporadisk på den ellers hesteinteresserede ø, hvor hestene i gammel tid var det vigtigste transportmiddel. Allerede i 1831 blev der kørt ved en bane ved Aakirkeby, og det gentog sig igen i 1832. Hesteavlen trivedes, og der blev netop i 1832 stiftet en forening til hesteavlens fremme, forløberen for den nuværende Landboforening.

I 1905 kørtes der igen hestevæddeløb, denne gang ved Rønne. Fra Københavns Travselskab kom selveste formanden I. C. Tvede og generalsekretær Marks-Jørgensen på besøg og mere end 3000 bornholmere kom og så på løbene. Men alligevel kom der ikke flere travløb ud af det i denne omgang.

Fremme i 1930 vågnede interessen igen for alvor, og der blev nedsat et "udvalg for travsport på Bornholm", som afholdt løb på Galløkken ved Rønne i maj 1932. Så bliver der igen stilhed for travløbene, men ved dyrskue nr. 100 i 1951 blev der afholdt et enkelt løb med deltagelse af "rigtige" travheste.

Arbejdsgruppen

Fremme i efteråret 1958, hvor der blev nedsat en arbejdsgruppe, der skulle arbejde henimod etablering af en travbane på øen, indhente totalisatorbevilling og starte et selvstændigt travselskab, der kunne blive optaget i Dansk Travsports Centralforbund, hvor Danmarks, på det tidspunkt, øvrige seks travbaner var medlemmer.

Det lykkedes, men ikke uden en masse besvær, og hvor en del af de initiativrige mennesker, der var med helt fra starten, måtte kautionere personligt for mange opstartsudgifter før det hele begyndte den søndag i juni måned i 1960. En premieredag hvor arrangørerne næsten druknede i deres egen succes og med mere end 10.000 tilskuere, der skabte trafikkaos i hele Almindingen.

Kampen

Men ikke alt var lyserødt i forsøget på at få en travbane op at stå. Der var lokal modstand i visse kredse. Planen var, at banen skulle ligge i forbindelse med den plads, der i hundrede år var blevet brugt til det traditionsrige bornholmske dyrskue. Mange træer skulle fældes, og en del af den bornholmske klippegrund skulle under store besværligheder først sprænges væk, før banen kunne anlægges. Ydermere var den lokale bornholmske skovridder meget stærkt imod opførslen af en travbane ved bornholmernes gamle mødested.

Men hans modstand var kun med til at pirre travpionerernes indsats, og C. P. Lund, den første formand for Bornholms Travselskab, måtte derfor rejse til København, hvor han til sidst fik de endelige tilladelser fra de offentlige myndigheder til at gå i gang med projektet.

Endnu en hurdle manglede dog, inden byggeriet kunne starte for alvor. På et konstituerende møde den 8. maj 1959 i Rønne var alle de interesserede mødt, og efter en lang diskussion, hvor de personlige økonomiske konsekvenser blev drøftet indgående, skrev de fremmødte under.

Arbejdsgruppen kunne endelig for alvor gå i gang. Selve Bornholms Travselskab blev det første år et datterselskab af Bornholms Landøkonomiske Forening, der sammen med den lokale Aakirkeby Bank og Det Danske Travselskab i Charlottenlund, var de store støtter i etableringsfasen. Den stiftende generalforsamling af Bornholms Travselskab blev faktisk først holdt efter den første løbssæson, nemlig den 26. januar 1961, men officielt regnes altid året 1960 som stiftelsesåret, det år hvor de første løb blev kørt på den nye bane.

Premiere

Der var ikke mange travheste på øen før 1960, men Aakirkeby Bank gav en kassekredit på 20.000 kr. til at købe heste for i København, og C. P. Lund og den nye banes sekretær og blæksprutte, konsulent Helmer Hansen, sørgede for at hestene blev solgt videre til de travinteresserede bornholmere. Alt var således tilsyneladende klar til premieredagen den 19. juni 1960.

Men da tælleapperaterne nåede til 9.600, brød de sammen. Mere end 10.000 mennesker overværede travløbene, og de tre mænd der havde gjort nogle af de største opgaver foruden for premieren, C. P. Lund, Helmer Hansen og Kaj F. Jensen, glædede sig over den store succes.

Travløbene var kommet for at blive. Interessen var stor, og det er den stadigvæk. Et stort aktiv for den lille ø, både for lokalbefolkningen og for turismen.

De første seks løbsdage i 1960 havde en samlet omsætning på 238.463. Formanden C. P. Lund berettede i sin første formandsberetning ud af i alt 25, om næsten 20.000 besøgende gæster det første år. Helmer Hansen forlagde regnskabet, et arbejde han ligeledes havde de næste 25 år sammen med en masse andre funktioner for travselskabet. Også Kaj F. Jensen havde stor betydning med sine gode forbindelser til landbruget og skovvæsenet og i sine mange år som bl. a. næstformand og overdommer.

Åbningsløbet, der havde deltagelse af flere københavnske travtrænere, blev vundet af Ulla med Eivind Schnell, mens Netepigen og Bernt Jensen vandt det første bornholmsmesterskab. C. E. Mogensen vandt det første kuskechampionat, han skulle blive dominerende de første år både på kuskefronten og hesteejersiden. Da C. E. Mogensen som den første nåede 100 sejre i 1969 stoppede han sin aktive kuskekarriere, men han siden på mange områder, gjort en stor indsats for travbanen.

Travbanen blev hele tiden udbygget. I 1967 blev de mange træskeleter, der med presenninger over sig udgjorde totalisatorboderne, afløst af en ny flot restaurant. Senere kom en stor spillehal og for nogle år siden kom der helt nye travstalde, der blev kaldt Danmarks flotteste travstalde

En vigtig brik

Bornholms Travbane har en vigtig funktion på Bornholm, og har siden 1960 været en fast bestanddel af den danske travfamilie. Ikke mange troede travbanen kunne overleve efter de første barske år. Men tiden har vist, at de tog fejl.

Mange navne på heste og menneskene kunne nævnes for store indsatser i den forløbne periode, men pladsen er ikke til det her.

En af de største og mest berømte var dog hesten Nikodemus, der med sin faste makker, K. A. Falkenberg, huserede i årene 1970 til 1978 og alene på Bornholn vandt 86 sejre.

På kuskesiden begyndte Mikkelsen-familien sin fremmarch, og Niels Mikkelsen, og hans sønner Frank og John, har tilsammen pr. 1.1.2006 vundet næsten 2000 sejre. Flest sejre for de tre Mikkelsen vandt Niels Mikkelsens eget opdræt Benito Klinteby, nemlig 81 sejre, kun overgået sejrsmæssigt på Bornholm af Nikodemus.

I 1996 vandt Stefan Lind-Holm sit første championat og har siden vundet adskillige championater især med sine mange sejrsheste såsom Florican Dirt, Billy Skovlund, Power GT, Amos Elholm og Crown Maker.

C. P. Lund blev afløst som formand af Arne Kjøller, den mangeårige formand for Travhesteejerforeningen på Bornholm, der også var blevet stiftet i 1960.

Efter Arne Kjøllers store arbejde igennem mange år blev han afløst af dynamiske Erling Rügge, der blev formand i en spændende brydningstid. Rügges afløser blev Thorkild Jensen, der som efterfølger fik den nuværende kasserer Jan Dahl.

Bornholmsbrand Danske Spil Logo Travfotobornholm NordeaFonden_Logo_Payoff_Black_RGB