Velkommen til Bornholms Brand Park – Vores hjem, din oplevelse

Bornholms Brand Park er verdens mindste travbane – og det er af stor betydning for hvem vi er

Vores bane er et fællesskab drevet af ægte passion. På Bornholms Brand Park kan du møde folk som har været tilknyttet banen i mere end 3 generationer.

 

Rygraden i vores fællesskab er vores sponsorer, vores dygtige medarbejdere og vores utrolige frivillige kræfter, som bidrager til, at Bornholms Brand Park fortsat er et unikt sted for alle.

 

Deres dedikation og bidrag er ikke kun en nødvendighed, men også en drivkraft bag den positive, motiverende og inspirerende energi, der definerer vores travbane som en professionel og hjertevarm destination for alle.

 

 

 

 

Verdens mindste travbane, en stor forpligtelse

Derfor stræber vi efter:

  • At være en fantastisk oplevelse for alle vores publikummer med gode faciliteter, engagerende events og spændende travløb. Vi vil udbrede travsporten til at være for alle. 
  • At være den travbane, hvor alle aktive og entusiaster synes, det er fedt at være, lære nyt og være sammen.
  • At prioritere et respektfuldt samspil mellem hest og menneske. Her handler det ikke bare om løb; det handler om en kærlighed til dyrene og sporten.
  • At sætte Bornholm på landkortet ved at være banebrydende inden for opdrættergerningen, travhesteavlen og sporten generelt. 

 

Bornholms Brand Park er mere end en travbane; vi er en vigtig ressource i lokalsamfundet, som skaber historie, oplevelser og fællesskab.

 

Læs mere om vores strategi her