Bornholms Brand Park

Mobile navigation

Spilleguide

Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter

Hvis du gerne vil spille på heste kan du nedenfor i gennemgangen af de respektive spilleformer, se hvilke muligheder du har for at gøre indskud.

Et varieret udbud tilgodeser både spilleren, der drømmer om at vinde millioner og spilleren, som gerne vil vinde små gevinster lidt oftere.

Du kan enten spille på heste på din lokale væddeløbsbane, hos en af de mange Dantoto-forhandlere landet over eller påwww.danskespil.dk. Se vores lokale brochure her. På tysk her.

Vinder- / Pladsspil
Kombinationsspil
V-spil

Vinder- / Pladsspil

Vinder
Vinder er det mest enkle spil, du kan spille. Du skal bare regne ud eller gætte, hvilken hest der kommer først over stregen. Så har du vundet, og du behøver ikke engang en kupon. Du går bare hen til totalisatoren og siger: »20 kroner vinder på nummer 7 i fjerde løb.«
Indsatsen er mindst ti kroner, og du kan selvfølgelig godt spille på mere end én hest.

Plads
Her skal din hest bare komme ind mellem de tre første for at give gevinst. Dog er der den undtagelse, at hvis der på startlisten er seks eller færre heste, skal din hest komme ind blandt de to første for at give gevinst.
Indsatsen er mindst ti kroner, og du kan selvfølgelig godt spille på mere end én hest.
Til toppen

Kombinationsspil

Tvilling
I tvilling skal du finde de to deltagere, som kommer først over mål i et løb. Hvilke af de to deltagere, der bliver nummer et eller to, er lige meget, og du får to muligheder for gevinst per kombination.

Du kan gardere med flere deltagere, og indsatsen per kombination begynder ved fem kroner. Gevinsten er oddset gange din indsats per kombination. Hvis en hest udgår, får du indskuddet tilbage for de kombinationer, som hesten indgik i.

Komb
I komb gælder det om at finde de to heste, der kommer først over mål, i rigtig rækkefølge. Spillet udbydes kun på galopløb, og du kan hente et godt odds for små penge. Prisen per kombination bestemmer du selv, laveste indsats er fem kroner per kombination

Trio
I trio skal du gætte de tre første heste i ét løb i den rigtige rækkefølge. Du kan gardere med flere heste for beskedne penge, da indsatsen for en enkelt kombination begynder ved to kroner.

Sådan udfylder du din kupon:

1.      marker løbsnummeret
2.      marker den eller de heste, du tror, vinder
3.      marker den eller de heste, du tror, bliver nummer to
4.      marker den eller de heste, du tror, bliver nummer tre
5.      marker indsatsen per kombination
6.      marker bane
7.      marker ugedagen for dit spil.

På en triokupon er der også et kombinationsfelt: K. Heste markeret i K kombineres indbyrdes i alle mulige kombinationer. Det er således ligegyldigt, i hvilken rækkefølge de i K markerede heste kommer ind, bare de bliver mellem de tre første.

Raket
Raketten er for dig, der går efter en stor gevinst for en lille indsats. Raketten spilles enten som pladsspil, vinderspil eller som en kombination.

Forskellen er, at du i stedet for at få din gevinst udbetalt viderefører den som indsats i næste løb, rakettens næste 'trin'. Og sådan kan du blive ved i helt op til syv løb.

Raketten er et svært spil, men til gengæld giver bare én outsider dig skyhøje odds. Indsatsen begynder ved ti kroner.

Raket med systemspil
Dette er en nemmere version af raket. Her behøver du nemlig ikke have alle 'trin' rigtige. Du kan fx nøjes med at have tre ud af fire trin rigtige, ligesom når du spiller oddset. Til gengæld er der selvfølgelig ikke helt så store gevinster at hente. Indsatsen begynder ved ti kroner.
Til toppen

V-spil

V4
I V4 skal du forudsige, hvilke deltagere der vinder de fire afdelinger. Hver kombination i V4 koster to kroner, og antallet af kombinationer finder du ved at gange antallet af markeringer i samtlige fire afdelinger. Princippet er det samme som på en tipskupon.

Lyn-V4
Du kan lynV-4, så slipper du for at bruge tid på at studere chancerne og udfylde din kupon. Du siger blot i totalisatoren, hvor meget du vil spille for helt op til 2.000 kroner.

V5
I V5 skal du ramme fem vindere i fem på hinanden følgende løb, der bliver kaldt V5-afdelingerne.

Hver kombination i V5 koster en krone, og antallet af kombinationer finder du ved at gange antallet af markeringer i hver afdeling med antallet i alle fem afdelinger.

Lyn-V5
Du kan også vælge lyn-V5. Så slipper du for at bruge tid på at studere chancerne og udfylde din kupon. Du siger blot i totalisatoren, hvor meget du vil spille for helt op til 2.000 kroner.

V65
I V65 skal du forudsige vinderne i seks væddeløb, der bliver V65-afdelinger. Hver kombination i V65 koster en krone, og antallet af kombinationer finder du ved at gange antallet af markeringer i samtlige seks afdelinger. Der er gevinst hvis du rammer 5 eller 6 rigtige.

Lyn-V65
Du kan også vælge lyn-V65. Så slipper du for at bruge tid på at studere chancerne og udfylde din kupon. Du siger blot i totalisatoren, hvor meget du vil spille for helt op til 2.000 kroner.

V75
I V75 skal du forudsige vinderne i syv væddeløb, der bliver V75-afdelinger. Hver kombination i V75 koster 50 øre, og antallet af kombinationer finder du ved at gange antallet af markeringer i samtlige syv afdelinger. Der er gevinst hvis du rammer 5,6 eller 7 rigtige.

V86
I V86 skal du forudsige vinderne i otte væddeløb, der bliver V86-afdelinger. Hver kombination i V86 koster 25 øre, og antallet af kombinationer finder du ved at gange antallet af markeringer i samtlige otte afdelinger. Der er gevinst hvis du rammer 6,7 eller 8 rigtige.
Til toppen

 

Læs mere eller prøv at spille på heste på www.danskespil.dk.

Bornholmsbrand Danske Spil Logo Travfotobornholm Bornholms Forsyning2.jpg